Sæt fokus på kvalitet, brug GCVote

Posted by Voller on December 18, 2009

Indtil februar 2009 var der på geocaching.dk et system til vurdering af fundne cacher.  Jeg var stor tilhænger af dette system og især glad for muligheden for, at se andres vurderinger af mine cacher:

Billede af vurderingssystem

Systemet tilbød desuden en top-100 over cacher med de bedste vurderinger indenfor de fem kategorier. Det var altid spændende at se, om ens egne cacher kunne holde en placering på disse lister. Desuden kunne man danne sig et overblik over, hvilke cacher man i særlig grad kunne se frem til at skulle finde i fremtiden.

Der var dog også problemer med systemet. Bl.a. var flere af vurderingskategorierne ikke entydige. Dette medførte til sidst, at systemet blev fjernet.

Personligt mener jeg, at kategoriseringen i sig selv var problematisk, idet brugeren skulle klikke hele fem gange for hver cache der skulle vurderes. Dertil kom, at robotten altid listede alle fundne ikke vurderede cacher, således at vurderingssystemet fremstod som en brugerforpligtelse og ikke som et frivilligt tilbud.

Heldigvis skulle der kun gå et par måneder, før jeg blev opmærksom på et alternativt vurderingssystem uden de nævnte ulemper og med flere klare fordele.

Firefox logoSiden 2004 har Mozilla Firefox været min foretrukne Internetbrowser. I starten var det af ren og skær nødvendighed, idet browseren fra Microsoft dengang udgjorde en åben dør for alskens malware. Desuden var Microsoft Internet Explorer 6 en fornærmelse mod brugerne med dens håbløst forældede brugergrænseflade og mangel på funktionalitet. Samtidigt var den med dens ringe understøttelse af nyere standarder en skamplet for udviklingen af World Wide Web. Siden hen har jeg bare ikke kunnet undvære de mange udvidelses- og tilpasningsmuligheder der findes til Firefox.

logobilledeEt eksempel på en sådan udvidelse er Greasemonkey. Greasemonkey er et user-script-system, hvormed man kan tilpasse udseendet og funktionaliteten af de webtjenester man benytter.

Et user-script jeg længe har benyttet på geocaching.com er GC Log Maximizer:
(Edit 17.01.10: Efter opdateringen d. 12.01.10 på geocaching.com virker scriptet desværre ikke længere.)
Billede af ny log

Scriptet sørger bl.a. for, at siden ikke genindlæses (den skrevne log forsvinder) når man vælger eller ændrer Type of log. Desuden giver det let adgang til indsættelse af Smileys samt formatkoder på loggen.

Du kan finde i tusindvis af user-scripts, der forbedrer de web-sider du i forvejen benytter (bl.a. geocaching.com) på userscripts.org.

GCVote logoDet user-script der her skal fremhæves, er naturligvis GCVote.

Med GCVote har jeg igen let adgang til, at se andres vurdering af mine cacher.
Screenshot
Desuden tilbyder dette integrerede system masser af funktionalitet til såvel udvælgelse som fravælgelse af henholdsvis interessante og ligegyldige cacher i uudforskede områder.
billede af gc-kort
Du kan se mange flere billedeksempler på systemets hjemmeside.

Installationen af GCVote er virkelig simpel. Den er beskrevet her på engelsk: http://dosensuche.de/GCVote/install_en.php.

Hvis du ikke læser engelsk, kan du forsøge dig med translate.googles version af en dansk oversættelse.

GCVote og GSAK

Posted by Voller on December 19, 2009

Jeg modtog en henvendelse fra en geocacherkollega:

Jeg skal på kursus i Sønderborg i næste uge
Så jeg vil bare bede om din "top tyve" i Sønderborg og omegn?

Jeg havde faktisk overvejet, at lave en sådan liste - evt. som en bookmarklist, der kunne være en god service overfor geocachingturister i kommunen. Grunden til, at det aldrig er blevet til noget, bunder især i problemet med, at tilsidesætte egne subjektive vurderingskriterier. Heldigvis kom jeg i tanke om, at man v.h.a. GCVote og et par makroer i GSAK let kan fremstille en sådan top-20:

  1. Installer makroerne GCVotegrabber og SecondarySort i GSAK
  2. Højreklik på en cache i Sønderborg - f.eks. "Sønderborg Slot"
  3. Vælg "Set this cache as center point"
  4. Lav et filter, hvor du frasorterer dine fundne samt arkiverede cacher
  5. Sæt User Flag For next 20
  6. Rediger filter, Userflag - Set
  7. Vælg View + Add/delete Columns
  8. Tilvælg Userdata1 + 2
  9. Kør GCVotegrabber - Average -> Userdata, Count -> Userdata2
  10. Kør SecondarySort - Userdata, Userdata2, Descending
skærmdump

GCVote med Internet Explorer

Posted by Voller on December 19, 2009

I Firefox benyttes UserScript-systemet GreaseMonkey. En tilsvarende funktionalitet kan indføres i IE med tilføjelsen IE7Pro (virker også med IE8).

IE7Pro er et fikst lille tilføjelsesprogram, der tilføjer IE mange af de funktioner man kender fra Firefox - bl.a. reklamefiltrering, musegestik, stavekontrol og så altså userscripts.

Efter installation af IE7Pro skal man bruge de to script-filer fra iegcvote21anomap.zip. Pak dem ud på skrivebordet og træk dem over i IE.

CompatibilityScriptForIE7Pro.ieuser.js er et script lavet af FremyCompany som gør IE7Pro bedre kompatibelt med GreaseMonkey.
gcvote21a.ieuser.js er version 2.1a af GCVote (jeg har disablet den ikke fungerende understøttelse af googlemaps).

Efter genstart af IE skulle man herefter kunne se  på geocaching.com.

Hvis man selv ønsker at kvalitetsbedømme cacher, skal man sende udvikleren BonnerGuido det password man ønsker at benytte. Når man har modtaget en bekræftelse indsættes pasordet på geocaching.com/my.

Jeg må hellere huske at skrive, at anvendelsen af ovenstående foregår på eget ansvar

GCVote

Posted by Voller on December 18, 2009

GCVote er en udvidelse til geocaching.com, der giver mulighed for kvalitetsvurdering af cacher.
Læs mere…

GCVote og GSAK

Posted by Voller on December 19, 2009

Lav en top-20 over cacher fra et geografisk område.
Læs mere…

GCVote med IE

Posted by Voller on December 19, 2009

Brug GCVote sammen med Internet Explorer.
Læs mere…